Du er her

Husk patientens telefonnummer, når du henviser til stressforløb

24.11.2016
Der er nu kortere ventetid til stressforløb, men skriv gerne patientens telefonnummer på henvisningen, så vi nemmere kan komme i kontakt.

Der har været stor interesse for at deltage i Københavns Kommunes stressforløb. Derfor har vi oprettet nye hold og bragt ventetiden ned. Vi kan nu tilbyde et forløb til 700 københavnere om året. Og fra næste år vil vi desuden tilbyde særlige hold til ledige.

Vi indkalder til en visiterende samtale indenfor 14 dage, efter at vi har modtaget henvisningen. Det er dog vigtigt, at du skriver patientens telefonnummer på henvisningen. Det gør det nemmere for os at få kontakt med vedkommende.

Stressforløbet bygger på programmet ”Åben og Rolig”. Det er et gruppeforløb, der varer i alt ni uger. Forløbet består af en ugentlig kursusgang á tre timers varighed samt to personlige samtaler undervejs i forløbet. Meditation indgår som centralt element.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.