COVID-19:
Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona
Nye tilbud til unge med let til moderat angst og depression
Har du unge patienter med symptomer på let til moderat angst og depression? Så tilbyder Center for Mental Sundhed i Københavns Kommune nu forebyggende gruppeforløb.
Angstforløb
Angstforløbene veksler mellem fysiske og mentale øvelser, fælles samtale og meditation, som bidrager til at forstå kroppens signaler, og til at angsten i mindre grad styrer ens handlinger. Forløbet ledes af en af centrets psykologer på hold med op til 12 deltagere. Forløbet varer 7 uger a 1,5 time ugentligt. Derudover er det muligt at få to individuelle samtaler pr. deltager.
Depressionsforløb
Depressionsforløbene tager afsæt i mindfulness baseret kognitiv terapi. Forløbet ledes af en af centrets psykologer på hold med op til 12 deltagere. Forløbet varer 8 uger a 2 timer ugentligt. Derudover er det muligt at få to individuelle samtaler pr. deltager.
Målgruppen for begge forløb
For at deltage på et forløb skal patienten:
- være 15-22 år
- kunne forstå og udtrykke sig på dansk
- have symptomer på angst eller depression i let til moderat grad
- have lyst til at deltage aktivt på et hold med andre i samme situation
- ikke have svær angst eller depression eller anden behandlingskrævende psykisk sygdom.