Du er her

Nyt tilbud om rygestop og fødselsforberedelse til gravide

13.03.2019
I slutningen af marts starter et særligt tilbud om rygestop målrettet gravide. Tilbuddet indeholder også fødselsforberedelse og er gratis.

Under en graviditet kan der være en motivation for at stoppe med at ryge. Derfor tilbyder Københavns Kommune nu et særligt rygestopkursus for gravide. Kurset indeholder også fødselsforberedelse og er for alle gravide bosat i Københavns Kommune – uanset hvor langt de er i graviditeten. Og så er det gratis.

Holdet løber over seks gange, og hver gang starter med 1,5 times rygestop efterfulgt af 1,5 times fødselsforberedelse. Den gravide er velkommen til at komme sammen med sin partner eller en ven eller veninde, der også ønsker rygestop, så de kan støtte hinanden. Kurset afholdes på og i samarbejde med Familieskolen på Nørrebro. Det vil være kvindelige undervisere.

Patienten tilmelder sig på Stoplinien.dk