Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona

Onlineforløb kan hjælpe patienter med diabetes

12.03.2021
Med sundhedsappen Liva tilbyder Center for Diabetes et onlineforløb, der kan hjælpe patienter med type 2-diabetes til en sundere livsstil.

Liva er et tilbud til dine patienter med type 2 diabetes eller prædiabetes (HbA1c >42). Patienten vil få et onlineforløb, hvor der er tilknyttet en personlig, sundsprofessionel vejleder, som giver tidsforskudt vejledning i appen.

Patient og vejleder opsætter mål sammen, som patienten efterfølgende skal registrere i appen. På baggrund af registreringerne modtager patienten en ugentlig video fra vejlederen med feedback, vejledning og inspiration. Det er ligeledes muligt at stille vejlederen spørgsmål på tekst eller video, som derefter besvares ved næste vejledning.
 

For patienter med gode it-færdigheder

Liva er et forløb for patienter med gode it-færdigheder. Patienter, der har kendskab til brug af apps og lyst til at benytte et digitalt værktøj, vil få mest ud af Liva.

 

Tilbuddet er sidestillet med et almindeligt forløb i Center for Diabetes, men kan også kombineres med et fysisk forløb i centeret. Det er vigtigt, at patienten er indforstået med, at appen skal bruges aktivt, da vejlederen skal kunne følge med i patientens udvikling.

Tilbuddet er oplagt for patienter, der har et ønske om at ændre livsstil og har brug for hyppig støtte til dette. Målsætningen for patienten kan være alt fra vægttab, til glæde i hverdagen eller bedre medicin compliance – målsætningen er individuel for den enkelte.
 

Kriterier for deltagelse på et Liva-forløb

For at kunne deltage på et Liva-forløb, skal din patient:

  • Være bosat i Københavns Kommune.
  • Have type 2-diabetes eller prædiabetes (HbA1c >42)
  • Have gode IT-færdigheder, og har en smartphone eller tablet.
  • Være motiveret for livsstilsændring.
  • Være indforstået med at benytte appen aktivt.